Nyhedsbrev april 2024

Nyhedsbrev

 

Så er udendørssæsonen startet og det første stævne er lige om hjørnet, nemlig i weekenden d.27-28.april. Som noget nyt har stævneudvalget valgt at hvis man skal starte til stævne skal man også tilbyde sin hjælp eller sende en stand in. Nogen synes det er det mest naturlige at hjælpe til, det er vi rigtig glade for, men der er også nogen, som kan blive bedre til at give en hånd med. Så har du mulighed for at hjælpe til stævnet så send en sms til Marianne Holmboe tlf: 24 65 65 28

For alle startende ryttere er der mulighed for banetræning torsdag d.25/4-24 kl.16-20.00 – arealet er ikke lukket imens. 

Arealet er lukket fra fredag d.26/4 kl.17.00 til og med søndag 28/4 når stævnet er slut. 


I juni afholder vi Børnedyrskue, søndag d.16/6-24. Henriette står igen i spidsen for dette arrangement som er en dag i børnehøjde, men også en hyggelig dag for voksne. Der er udstilling af dyr, maskiner, boder og selvfølgelig en dyrskuepølse mm. Hvis du har mulighed for at hjælpe til på dagen, så kontakt Henriette, tlf: 27 82 01 05. Der er opgaver for alle. 

Arealet er lukket på selve dagen, d.16/6. Der er klargøring specielt dagen før, men også i dagene optil og lidt efter. Der må forventes en del “trafik” af maskiner, opstilling af ting, larm mm i den forbindelse.

 

Tirsdag d.25/6 er der springstævne. D-stævne i alle højder. Se mere om stævnet på go. 

Arealet er lukket under stævnet, mere info kommer.

 

Ridelejren bliver i år afholdt 18-21.juli. Mere info kommer. Så alle juniorer husk at sætte kryds i kalenderen.

 

Udendørs generelt. I skrivende stund er det stadig noget vådt alle vegne, så pas på græsset, når du rider ude – dvs rid kun i  skridt og rid i det hele taget så lidt på græsset som muligt. 

Springene kommer ud efter dressurstævnet og ud på græsspringbanen, når vejret tillader det. Der skal bruges nogle hænder til det, så der bliver skrevet ud, når vi kender dag. Når springene kommer ud, så husk! at der ikke må ligge holdere og bomme på jorden. 

Der står trillebør og opsamler til at samle klatter på de udendørsbaner.

 

God ridetur til alle

 

Mvh Bestyrelsen i TNKR