Kort over TNKR

Background

Multibanen ligger i forlængelse af springbanen. Multibanen er 30 x 80 meter, solidt indhegnet, og er således velegnet til longering, unge heste mv.

Multibanen er grusbelagt og må benyttes året rundt.
I udendørssæsonen kan banen således benyttes til springning, når springbanen er for våd.

I TNKR har vi 3 dressurbaner:
Bane 1: 20 x 60 meter
Bane 2: 20 x 40 meter
Bane 3: 20 x 60 meter

Det er tilladt at ride på banerne året rundt. Ønsker du at ride dressur på en indhegnet bane udendørs, kan du benytte Multibanen.

TNKR har en ridehal på 20 x 72 meter. I TNKR “samler vi klatter” indendørs, hvilket betyder at INGEN forlader ridehuset uden at tjekke om der skulle være “tabt noget”. Det gælder også hvis der skulle ligge noget som andre har overset. Det kommer os alle til gode, at vi har en god bund at ride i.

Ridehallen kan bookes til undervisning –
se booking.

Ridehallens bund harves flere gange ugentligt og vandes hver morgen kl.  06.30 – 07.00. Lyset i ridehuset kan ikke aktiveres fra 23.00 – 06.00. Der er lyscensor, så lyset slukker af sig selv.

På kortsiden ved indgangen er der sadel-, dækken- og trenseknager samt mulighed for kortvaring opbinding af din hest.

Ovalbanen – rundbanen – galopbanen – islænderbanen. Kært barn har mange navne, og ovalbanen kan bruges til mange formål. Ovalbanen er ca. 200 meter rundt, og er anlagt med grus.

Til daglig parkeres på gruspladsen foran ridehallen. Ved stævner kan der, såfremt der ikke er plads på gruspladsen, parkeres vinkelret på sportshallen. 

Husk altid at samle op efter din hest – der står skovl/rive inde i Ridehallen.

Til daglig parkeres på gruspladsen foran ridehallen. Ved stævner kan der, såfremt der ikke er plads på gruspladsen, parkeres vinkelret på sportshallen. 

Husk altid at samle op efter din hest – der står skovl/rive inde i Ridehallen.

TNKR har en stor 70 x 80 meter indhegnet græsspringbane. 

Springbanen må benyttes i udendørssæsonen når springene er sat frem, dog under hensyntagen til forholdene. Hvis bunden er blød efter vedvarende regn, skal man undlade at springe på springbanen. Det skyldes at hestene efterlader store huller, der på sigt gør springbanen knoldet og uegnet til ridebrug. I disse tilfælde kan du benytte Multibanen i stedet.

Du skal naturligvis rydde op efter dig. 

TNKR har en lille terrænbane, som står i midten af Ovalbanen.

Terrænspringene må KUN benyttes når græsset er tørt og fast og der ikke laves store huller. Derudover er der nogle vigtige sikkerhedsregler der skal overholdes – dem kan du læse om på siden Ordens- og sikkerhedsregler.