TNKR siger TAK for en fantastisk fastelavn 2022

Tuse Næs Køre- & Rideforening vil gerne sige en STOR TAK!

I går, d.26.feb. 2022, blev rideklubbens 100-års fødselsdag fejret sådan som foreningen begyndte, nemlig med fastelavnsridning. Vejret viste sig fra sin allerbedste side og vi kunne hele dagen nyde det flotteste solskinsvejr – perfekt til en 100-års fødselsdag🇩🇰🇩🇰

Til morgen var der mødt rigtig mange publikum op til bedømmelsen af de 25 flot udklædte ryttere. Dagli Brugsen Tuse Næs havde endnu en gang været så venlige at sponsere fastelavnsboller, kaffe og kakao, som kunne nydes til bedømmelsen.

Herefter red alle rytterne rundt fra hus til hus og besøgte folk rundt på Næsset og sikke med fantastiske modtagelser rytterne fik; smil og glæde, hjemmelavede fastelavnsboller, varm kakao, småkager, ”en lille en”, gulerøder til hestene mm. TUSIND TAK for de flotte modtagelser!

Til tøndeslagning vendte alle rytterne tilbage og her var der fart over feltet og der blev kåret en katte-droning og konge. Endnu en gang var alle pladser fyldt op med publikum – TNKR er meget glade for den store opbakning hele dagen!🤩

Resultatet for udklædningen+tøndeslagningen blev:

PONY:

  1. Regitze Helmer (Indianer)
  2. Freja Sakari Nørlem (John Dillermand)
  3. Anna Nordlund (Svampe Bob)

Kattekonge: Regitze (Indianer)

Kattedronning: Regitze

HEST:

  1. Maj Therkildsen (Brandmand)
  2. Tina Teglers (Musketer)
  3. Marie Sandgaard Kristensen (Viking)

Kattekonge: Majse (Brandmand)

Kattedronning: Marie (Viking)

Til aften blev der afholdt jubilæums-/fastelavnsfest i Hørby Forsamlingshus. Til festen blev det afsløret, hvor mange penge, der var blevet raslet ind i løbet af dagen. Det blev et rekordhøjt beløb nemlig 17.500 kr., som vil blive brugt til ungdomsarbejdet i klubben. Det er jo helt vildt, som folk på Næsset har bakket op om denne traditionsrige dag – TUSIND TAK!!🤗🙏🏼 Dagen/aftenen/natten blev sluttet af med manér med jubilæumskage, sjov og ballade, god stemning og fuldfart på dansegulvet til skønt live-musik 💃🏼🕺 🇩🇰

Tuse Næs Køre- & Rideforening siger en KÆMPE TAK til alle for denne fantastiske dag! 🤩🙏🏼❤️

Tak til Mette S.Kristensen for super flotte billeder fra dagen – der ligger flere billeder på rideklubbens facebookside 📸

1.plads for udklædning hest: Majse Therkildsen

2.plads for udklædning hest: Tina Teglers

3.plads for udklædning Marie S. Kristensen

1.plads for udklædning pony: Regitze Helmer Toft

2.plads for udklædning pony: Freja Nørlem

3.plads for udklædning pony: Anna Nordlund

Jubilæumsfastelavnsboller – TAK TIL DAGLI BRUGSEN TUSE NÆS

Publikum mødte talstærkt op

Kattekonge OG dronning pony: Regitze

Kattekonge hest: Majse

Kattedronning hest: Marie

100-års jubilæums rosette til alle rytterne

Flotte og velsmagende jubilæumskager til festen om aftenen