Dressurkursus søndag d. 28.april 2019

DRESSURKURSUS MED BERIDER ANDREAS LARSEN

Søndag d. 28.april 2019 afholder vi igen dressurkursus med eksamineret berider Andreas Larsen i TNKR.

Andreas har en særlig tilknytning til TNKR, da han er opvokset på Tuse Næs og har været medlem og redet i TNKR gennem mange år.  Andreas er uddannet berider i juni 2015 på Frederiksværk Ridecenter v/Karin Nissen og er efter sin eksamen blevet ansat som berider samme sted. Andreas er kompetent og utrolig dygtig til at undervise på alle niveauer og har stor erfaring med både ridning og undervisning med mange flotte resultater bag sig.

Kurset henvender sig ryttere på alle niveauer. Man rider individuel undervisning i 30 min.

Prisen er 400 kr. for 30 min. for TNKRs ryttere med fuldt medlemskab (med adgang til faciliteter) og 450 kr. andre ryttere.

Tilmelding skal ske til Majse på 23302616 og pengene skal overføres enten på MobilePay eller konto 5037 reg.nr. 140334 – du er først tilmeldt, når betalingen er registreret.

Tilmeldingen er bindende. Så hvis du ikke kan ride, skal du selv finde en ny rytter – pengene returneres ikke. Tilmelding er efter først-til-mølle-princippet, så det er med at få tilmeldt sig 🙂

Kurset afholdes i Tuse Næs Køre- & Rideforening, Udby Kirkevej 21, 4300 Holbæk. Alt efter vejret rider vi ude eller inde. Ridehuset vil ikke være lukket, men der henstilles til at ride udenfor kursets tidsplan. Tidsplanen kommer dagene op til kurset.