Resultater og billeder fastelavn 2020

Tuse Næs Køre- & Rideforening vil gerne sige tusind TAK for en god og traditionsrig fastelavnsridning sidste weekend d.22/2-20!
En stor tak til de 13 ryttere og heste, der havde gjort en masse ud af deres udklædninger, så det var ikke en nem opgave for publikum at vælge, hvem de skulle give deres stemme.
En stor TAK skal også lyde til Næssets beboere, der igen i år har sluttet op om denne traditionsrige dag – stået tidligt op og kommet og stemt på rytterne – for derefter at skynde sig hjem og gøre klar til at tage imod rytterne på deres rasleture. Der er blevet budt på lækre fastelavnsboller, kakao, flødeboller, slik, godter, mad, ”en lille en”, gulerødder til hestene og vi kunne blive ved – hvor er det dejligt med sådanne modtagelser, vi har fået rundt på Næsset! Og ud over det, er der blevet raslet flot ind! Resultatet blev i år 10440 kr. som går til ungdomsarbejdet i rideklubben – stor TAK for alles bidrag!
Til tøndeslagning var folk igen mødt talstærkt op for at se rytterne. Der blev slået til og dagen blev rundet af med præmieuddeling. Se de placerede på billederne herunder.

Til slut vil vi gerne takke Dagli Brugsen Tuse Næs for igen i år at støtte os og sponsorere fastelavnsboller, kakao, kaffe og fastelavnstønder!

Tak for i går – vi ses igen til fastelavnsridning til næste år
TUSE NÆS KØRE- & RIDEFORENING

De flotte billeder er taget af: Mette Sandgaard Kristensen – TAK🙌🏼

1.plads udklædning pony Freja

2.plads udklædning pony Annika

1.plads udklædning hest Majse

2.plads udklædning hest Marie

Kattedronning pony Anna

Kattekonge pony Annika

Kattedronning hest Majse

Kattekonge hest Maja